tirsdag, juni 05, 2007

LINQ Framework: døden for foreach (og WM-BOF)

Med det kommende LINQ, vil megen kode man skriver i dag til .Net < 3.5 forsvinde. LINQ frameworket drejer sig ikke blot om at man kan mappe sit databaseskema til objekter, men lige så meget om at lave queries mod sine data, hvad enten de kommer fra en XML-fil, et dataset, en tabel, eller simpelt hen blot fra en collection. I praksis betyder det, at alt hvad der implementerer IEnumerable interfacet, kan tilgåes med LINQ. Det betyder også at hver gang man overvejer at anvende et foreach-loop, bør man gentænke og se om ikke LINQ er svaret i stedet.
En lidt blæret ting, som meget kort blev demonstreret var, at et query på en flereprocesserarkitektur kan køre parallelt og dermed sikre hurtig afvilking. Der blev ikke gået i detalger med dette, men mon ikke der nok skal findes adskillige anvendelsesmuligheder i dette?
Hvis man anvender VB.Net, får man yderligere support for XML skrevet direkte i sin kode.

Ingen kommentarer: